Sådan gør du
Hvis du ønsker at komme i betragtning til udgivelse på Tiger Music skal du sende os din musik på cd. Der er ikke nogen deadline, for vi bedømmer musikken løbende. Så selvom du ikke har nået den sidste deadline kan du sagtens sende musik ind stadigvæk. Vedlæg print med info om band, musik, rettighedshaver(e) og kontaktoplysninger.
Send musikken til:
Tiger
Rådhuspladsen 59, 3. tv.
1550 København V
Angiv en email-adresse, vi kan bruge til at bekræfte at vi har modtaget materialet. Kontakt ikke os! Vi tager selv kontakt, hvis vi går videre med din musik.
Sådan leger vi
Du/bandet leverer den færdige musik, som Tiger Music udgiver. Salgsprisen i Tiger bliver 20 kr. (dvs. 16 kr. ekskl. moms).
Har du spørgsmål?
Måske har andre spurgt og fået svar på det samme som du vil spørge om. Se på siden Spørgsmål og svar... eller send dine spørgsmål til tiger@tiger.dk